Beboerlisten det nødvendige alternativ - kryds L
NYHEDSBREV


27. juni 2010   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Længste byrådsmøde i flere år

Mandag den 21.6.10 var sidste byrådsmøde inden sommerferien. Der var helt urealistisk mange sager 44 i alt på den åbne dagsorden - samt flere sager på den lukkede dagsorden. Men det betød ikke, at der var opbakning til Beboerlistens forslag om at tage flere møder ind i mødeplanen i den meget lange sommerferie.

af Lone Donbæk Jensen, byrådsmedlem for Beboerlisten

Beboerlisten foreslog at tage flere punkter af dagsordenen og gemme dem til næste ordinære byrådsmøde. Det betyder bl.a., at vores spørgsmål vedrørende besparelserne på handicapområdet og anvendelse af morfin på plejehjemmene bliver udskudt - men ikke glemt! På trods af de udskudte sager varede mødet 7 timer.

Det vi så nåede var bl.a. :

Tunge punkter om budgetkontrol, økonomi jordforsyning, grundsalg, spildevandsplan, anlægsbevilling til ombygning af blommevej til ny Vesterbakkeskole og projekter indenfor almene boliger og byfornyelsesstrategi.
Svømmebad, hvor alle var enige om at få lavet forslag til udbudskrav. I Beboerlisten er vi skeptiske mht. de forventede driftsudgifter, der er dobbelt så store som det vi betaler om året til Kærsmindebadet. så når forslaget kommer, vil vi have klarhed for, hvad man får for pengene.
 
Videre arbejde med mulighederne for en østlig Randers fjord forbindelse.
 
Overtagelse af Udbyhøj havn, hvor Beboerlisten vil ha et økonomisk loft over udgifterne.
Aftale med en kinesisk venskabsby,

Det videre arbejde med kvalitetsmål for alle områder, hvor der er borgerkontakt. Her vil Beboerlisten se nærmere på, om det er de rigtige mål, der stilles op og huske kommunen på opfølgning. Kvalitetsmålene kan ses ifbm punkt 10/253 på kommunens hjemmeside.


Oprettelse af borgerombudsmand - en funktion borgmesteren har foreslået efter rækken af sager med svigt indenfor ældreområdet i Randers kommune. Det blev besluttet at arbejde videre med sagen, hvor ombudsmandsfunktionen skal være direkte under byrådet og altså ikke en del af direktionen eller af borgmesterens område.

Bolværkslinien er lige nu ikke en realitet pga. af prisen omkring 400 millioner, men byrådsflertallet taler alligevel om den, som om den kommer - blot lidt senere. Det ses i spørgsmålet om 23 millioner kr. udvidelse af Rosenørnsgade, hvor hovedargumentet for projektet er, at det er en del af bolværkslinien. I Beboerlisten mener vi, det er fornuftigt med et lyskryds i stedet for rundkørslen ved dragonvej men resten af projektet med udvidelse af Rosenørnsgade blot betyder flere biler og mere forurening i midtbyen og gene for de, der bor tæt ved den planlagte udvidelse.

Ny vej til havnen, der nedsætter lastbiltrafikken med op til 2500 biler i døgnet på Århusvej. Det vil være et stort fremskridt at få så mange lastbiler væk fra Århus vej, da lastbiler sænker afviklingen af trafikken markant. Byrådet bevilligede 1 mil. til påbegyndelse af projektering.

Vedtagelse af strategi 2017—mange pæne tanker - lad os ser hvordan det går, når vi skal forhandle budget.

Punkt om ny organisation på ældreområdet blev efter nogen diskussion udskudt til efter budgetforhandlingerne, der har været en del indsigelser fra ansatte og fagforeningerne,
Beboerlisten var enig i, at forslaget skulle ses nøjere efter. Der er opstillet 3 modeller, der alle indebærer centralisering og rationalisering mens det er uklart, om der er faglige gevinster ved forslagene - altså bedre arbejdsforhold for de ansatte og bedre service og pleje for de ældre.



Drømmen om bolværkslinien

Det brændende ønske om en ny bro i Randers får politikerne til at nægte at se realiteterne i øjnene





Byrådets sommerferie er for lang

´Ugen der gik´ - denne gang om byrådets sommerferie, nedskæringer på handicapområdet, cykel og sti-politik samt de nye ´Nøgletal for 2010´.





Ny bro i Randers..

Så kom forundersøgelsesrapporten om en ny broforbindelse tæt ved den gamle i Randers, den såkaldte bolværkslinie. Rapporten vurderer prisen til at blive mere end 400 millioner, hvilket betyder, at det





Uoverskuelige og urimelige nedskæringer for de handicappede i Randers.

Beslutninger om vidtrækkende nedskæringer og sandsynligvis reduktion af mere end 100 stillinger hastet igennem i byrådssalen.






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - © 2009 PAD - LOGIN