af Lone Donbæk Jensen, byrådsmedlem for Beboerlisten

I forrige uge erkendte borgmesteren og direktør for sundhed og ældre Erik Mouritsen, at der er problemer på flere ældrecentre i kommunen og annoncerede en ombudsmandfunktion og en hotline telefon til forvaltningen som løsning. Forslaget er, at ombudsmanden skal være uafhængig af sundhed og ældre forvaltningen, men det er ikke beskrevet nærmere, hvordan eksempelvis ansatte, ældre og pårørende er beskyttet, hvis de har klager eller spørgsmål til ombudsmanden. - Kan man f.eks. være anonym ift. ombudsmanden?

En fordel ved funktionen kunne være at pårørende, der tidligere har ladet være at stille spørgsmål eller fremføre krav, fordi de var nervøse for, at det ville skade deres familiemedlem nu vil kunne få
svar på spørgsmål, de ellers ville have været tilbageholdende med at stille personalet.

Men en ombudsmandsfunktion løser ikke efter Beboerlistens mening alvorlige problemer, der f. eks skyldes personalemangel eller mangelfuld ledelse. Man kan også frygte en ansvarsforflygtigelse, hvor både centrale og decentrale ledere parkerer vanskelige sager i stedet for at handle selv.

Og endelig skal vi så ha ombudsmænd inden for resten af kommunens forvaltninger? Miljøombudsmand, skoleombudsmand eller overførselsindkomstsombudsmand?

Besparelser og nedskæringer

I de sidste måneder er vi dagligt tæppebombet med trusler og varsler om besparelser i kommunerne og i staten. Sidst har landets finansminister overtalt en EU kollega til at omdefinere Danmarks økonomi fra at være god til dårlig, så dommedagsprofetier om græske tilstande kan få danskere til at acceptere fuldstændig uhyrlige nedskæringer, der specielt rammer alle på overførselsindkomster.
Men vi mener, der er alternativer til bare at se til, mens den offentlige service udhules og forringes.

I Beboerlisten vil vi gerne være med til at luge ud i unødvendig administration, hvor vi mener, at dele af Randersmodellen med decentralisering af f. eks lønforhandlinger er unødvendig ressourcekrævende. Vi ser også gerne fordomsfrit på andre områder.

Der skal investeres i og arbejdes med at nedbringe de store udgifter, vi har til sundhed. Kommunen betaler mellem 25 % og 40 % af alle sundhedsudgifter for kommunens borgere.
Nogle af de store sundhedsudgifter ligger hos de svageste f. eks arbejdsløse, hvor hjælp til at få et job er en investering i sundhed og trivsel for hele den berørte familie.

En anden stor sundhedspost er følger efter trafikulykker. Vi har til næste byrådsmøde stillet en række spørgsmål om de konkrete udgifter, kommunen har til trafikofre, hvor næste skridt er at se på muligheder for trafikreguleringer og trafikændringer, der kan forebygge trafikulykker i Randers kommune.

Randers som modelby for integration

På Integrationsrådets møde i denne uge var der et medlem af rådet, der foreslog, at Randers kommune skulle arbejde på at blive modelby for integration. Et meget spændende forslag, hvor vi fra kommunen kunne tage ideen op og systematisk se på status og mål for integration indenfor:
Skole og institutionsområdet, arbejdsmarked, socialudvalget, sundhed og ældre- og kulturområdet.
Der er allerede efter de 2 første møder i udvalget mange gode ideer og konkrete planer til rådets arbejde. Det var meget positivt som udgangspunkt for det kommende arbejde, at der var stor opbakning til valget til Integrationsrådet, og at der valgt mange unge ind i rådet.
Jeg sidder som den ene af 2 byrådsmedlemmer i Integrationsrådet og glæder mig til arbejdet de næste 4 år.

Men regeringen gør det ikke let for os - heller ikke på integrationsområdet Regerings 24 milliarders nedskæringsplan (benævnt genopretningsplan - papir er taknemmeligt) sætter også integrationsarbejdet tilbage.

Planen rammer fuldstændig urimeligt: Man skærer f.eks. på mulighederne for tolkebistand i forbindelse med behandling i sygehusvæsnet. I forvejen ved vi, at indvandrere og flygtninge ikke får samme tilbud som indfødte danskere i sundhedsvæsnet f.eks. ved efterbehandling af kræft og udredning og behandling for demens. Mangel på tolkebistand vil yderligere forværre forholdene. Det er simpelthen umuligt, når man kun delvist taler samme sprog, at få den detaljerede sygehistorie, der er udgangspunktet for, at man kan stille en diagnose og vejlede mht. behandling

Både hvad angår de store problemer, der vil komme for efter forringelserne i dagpengesystemet, det for mange helt nødvendige tilskud fra børnechecken, og den øgning i uligheden den manglende tolkebistand medfører, er det kommunerne kommer til at træde til.
I Randers kommune må vi få dannet os et overblik over skaderne, og se på hvor vi kan lappe på uhyrlighederne.