Beboerlisten det nødvendige alternativ - kryds L
NYHEDSBREV


10. maj 2010   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Trafikulykker og afledte udgifter i Randers Kommune

TAGS: trafikpolitik
Privatbilismen koster samfundet og kommunen mange penge i form af trafikulykker og de efterfølgende menneskelige og økonomiske konsekvenser. Beboerlisten stiller spørgsmål til byrådsmødet d. 31. maj 2010 om hvad trafikulykker koster Randers Kommune - og hvordan man forestiller sig at reducere antallet af ulykker


Beboerlisten anmoder i henhold til Kommunestyrelseslovens § 11 om, at der på byrådsmødet mandag d. 31.5.2010 optages et punkt:

”Trafikulykker og afledte udgifter i Randers Kommune – forebyggelse af trafikulykker”

I forlængelse af økonomiudvalgets seminar i Bramslev Bakker i april 2010, hvor socialdirektøren i forbindelse med forklaringerne på udgiftsudviklingen på voksen-handicapområdet, bl.a. fortalte om en sag, hvor en voksen mand, der var blevet svært trafikskadet – og i den forbindelse havde fået en svær hjerneskade med afledt personfarlig voldelig adfærd – nu kostede Randers Kommune 6 mio kr. årligt i et særligt tilbud, finder Beboerlisten det relevant at få nærmere belyst, hvad trafikulykkerne årligt koster Randers Kommune i afledte udgifter indenfor områderne på social – sundheds – handicap - børn og skole m.v.?

Der tænkes bl.a. på udgifterne til behandling på sygehusene, genoptræning, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, flexjob, vedvarende ophold på institutioner, hjælp til handicappede trafikofre, hjælpemidler, ophold på specialskole, aflastningsudgifter o.s.v.

Udgifterne bedes fordelt på henholdsvis børn og voksne?

Det bedes oplyst, hvad Randers Kommune kunne spare, hvis antallet af trafikulykker over en bred kam blev reduceret med 30%?

I den forbindelse bedes det oplyst, hvilke skridt Randers Kommune mest effektivt kan tage hvis antallet af trafikulykker inden 2015 skal være reduceret med 30%?

Hvor mange sagsbehandlerårsværk skønner Randers Kommune er beskæftiget med borgere, hvis henvendelse til Randers Kommune hovedsagligt er afledt af en trafikulykke?

Svarene på spørgsmålene bedes givet i byrådssalen og svarene ønskes samtidig skriftligt.


Venlig hilsen
Beboerlistens byrådsgruppe
Lone Donbæk, tlf. 25540433
Bjarne Overmark, tlf. 22213755



Drømmen om bolværkslinien

Det brændende ønske om en ny bro i Randers får politikerne til at nægte at se realiteterne i øjnene





Længste byrådsmøde i flere år

Mandag den 21.6.10 var sidste byrådsmøde inden sommerferien. Der var helt urealistisk mange sager 44 i alt på den åbne dagsorden - samt flere sager på den lukkede dagsorden. Men det betød ikke, at der





Byrådets sommerferie er for lang

´Ugen der gik´ - denne gang om byrådets sommerferie, nedskæringer på handicapområdet, cykel og sti-politik samt de nye ´Nøgletal for 2010´.





Ny bro i Randers..

Så kom forundersøgelsesrapporten om en ny broforbindelse tæt ved den gamle i Randers, den såkaldte bolværkslinie. Rapporten vurderer prisen til at blive mere end 400 millioner, hvilket betyder, at det






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - © 2009 PAD - LOGIN