Beboerlisten - Det handler om prioritering - Der er råd til velfærd - kryds L
NYHEDSBREV


17. november 2017   Printervenlig udgave af siden   Send linket og en kort beskrivelse af denne post/ artikel videre til via email   Del på Facebook


Hal 4 bliver en økonomisk møllesten om halsen på kommunen

Visualisering af Hal 4 - RandersArkitekten
De planlagte (alt for få) parkeringspladser
- Hvorfor blev Hal 4 projektet ikke sat i bero til efter valget? Projektet er stærkt omdiskuteret, vedtaget med et meget snævert flertal og alt tyder på det bliver væsentligt dyrere end forventet.

Et af de mest omdiskuterede projekter siden skolelukningerne har været Hal 4, der er en multihal, der er planlagt tilbygget Randers Hallen på arealet ud over parkeringspladserne. Byggeriet af hallen blev vedtaget med 16 stemmer for og 15 imod.


Kortvarigt udskudt
Hal 4 blev kortvarigt udskudt, da et af de venstremedlemmer, der under byrådsperioden var sprunget over fra Socialdemokratiet, var fraværende til et byrådsmøde. Suppleanten, der blev indkaldt var fra socialdemokratiet og dermed skiftede flertallet.
- ”Det falske flertal” brugte et mandat, som vælgerne aldrig har givet dem, til at gennemtrumfe et projekt, som bliver en økonomisk møllesten om halsen på Randers kommune de næste mange år, mener Bjarne Overmark, byrådsmedlem for Beboerlisten.


Alvorlige problemer for beboerne lokalt
Hal 4 projektet kommer efter Beboerlistens mening til at give alvorlige problemer i lokalområdet.
- For at få det hele til at gå op, så har man indskrænket det antal parkeringspladser, der skal være pr. besøgende fra 1 parkeringsplads for hver 6 besøgende til 1 for hver 12. Så samtidig med at man får mange flere tilskuere, så får man væsentligt færre parkeringspladser. Det vil påføre boligområderne omkring hallen enorme problemer, når der er store arrangementer i Hallen, vurderer Bjarne Overmark.


Koster mindst kommunen 130 mil. kr
Formelt er det ”De samvirkende idræthaller”, der står for hallen, men Randers Kommune skal stille en garanti på 40 millioner kroner for lånet til bygning af hallen – udover de 15 millioner direkte tilskud, der er givet som en del af budgetforliget. De 40 millioner trækkes ud af kommunens budget og dermed bliver kasse­beholdningen mindre i låneperioden.
- Vi har ikke kunnet få oplyst hvad der ligger af
økonomi ifht. driftstilskud og regulationer i projektet. Det bliver betegnet som forretningshemmeligheder, fortæller Bjarne Overmark.
- Der er afsat 2,5 millioner fra 2018 i ydeligere driftstilskud til Hallen. Over de næste 30 år bliver det mindst til 130 millioner, der forsvinder fra kommunekassen, men projektet ser allerede nu udtil at blive væsentligt dyrere end planlagt. Så det er ikke godt at vide hvor meget kommunen ender med at skulle betale.

Det er også Randers Kommune, der kommer til at betale for nye parkeringspladser – samt trafikomlægninger i forbindelse med projektet.



Jens Laursen
Kære Torben: Tør du bruge dette flertal?

Der er flertal i byrådssalen for en lang række ting - herunder stop for Hal 4 - Tør du bruge dette flertal? Og kan du love mig større åbenhed, ingen lukkede forhandlinger, alle bliver lige informeret.





Kampen mod Skolelukkerne

- Venstre, Socialdemokratiets og DF’s gennemtrumfningen af den nye skolestruktur, der medførte lukning af fem folkeskoler og opdeling i grund- og overbygningsskoler, var en ulovlig svinestreg, siger





Fra en af de utallige demonstrationer mod skolelukningerne
Stop flugten fra folkeskolen

- På et år – fra sommeren 2015 til sommeren 2016 - er antallet af elever fra folkskolen i Randers som kommer ud med afgangseksamener, hvor man har fået mindre end 2 i dansk og matematik, steget fra 10





Henrik Saxgren
Henrik Saxgren: Livet i Randers forsvandt

- Det er kommunens egen skyld, at Randers centrum er død.






Beboerlisten
www.beboerlisten.dk  - info@beboerlisten.dk - ©2009